Velkommen til retrætedag i Birkebjergkirken

Download som pdf

Tema: I båden
Lørdag d. 7. november 2020
Kl. 8.30 – 16.00

Hvad er en retræte?

Retræte betyder at trække sig tilbage. Retræte er en tid med mulighed for at samle tankerne, en tid til at reflektere og overveje dybere aspekter af tilværelsen, tid til stilhed, fordybelse og bøn, tid til at lytte til Gud. En retræte er ikke virkelighedsflugt eller ”flugt fra arbejde, og den er ikke et åndeligt brusebad”, men den er med til at give rum, tid og sted for at vi få nyt syn på hverdagen, lære at finde små stunder af ro, som kan give mod og energi – også i hverdagen. En hektiske og krævende hverdag med mange afbrydelser og forstyrrelse fra digitale medier styrer mere og mere af vores tid – så kortere eller længere stunder hvor vi kobler fra og finder ro i stilheden bliver også mere og mere vigtige.

Retræte har sin inspiration og rødder i biblen

Evangelierne fortæller, at Jesus ofte søgte Gud ved at tage væk for at være i stilhed og ensomhed. I Matt. kap. 4 fortælles der, at Jesus efter sin dåb i Jordanfloden, trak sig tilbage i ørkenen i fyrre dage for at søge Gud. Samtidig tog Jesus ofte sine disciple med til steder, hvor de kunne være alene, og i Markusevangeliet 6, 31 siger Jesus til sine disciple “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” I biblen er der også eksempler på en række andre personer, som i ensomhed søgte Gud. På retrætedagen er du ikke alene i stilheden, men sammen med andre. Det giver faktisk et særligt fællesskab at være sammen i stilhed.
COVID-19: Vi er et begrænset antal i kirken, og der holdes naturligt afstand hele dagen, frokost og andet serveres forsvarligt og der er ekstra afstand ved sang mv. Bliver du syg, så bliv hjemme og vi refundere din deltagerbetaling.

Retrætedagen begynder med fælles morgenkaffe og introduktion til retræten, derefter vil der være en bede og nadverstund, hvor vi går ind i stilheden sammen, og vi slutter med eftermiddagskaffe efter at vi er gået ud af stilheden igen. På dagen vil hele kirken være indrettet med forskellige rum/”stationer” med inspiration fra Lukasevangeliet5,1-11. Der vil være mulighed for bibellæsning, bøn, refleksion, kreativ udfoldelse og hvile i relation til teksten og i forhold til sit eget liv.
I løbet af dagen vil der også være mulighed for korte samtaler og forbøn med en af retrætedagens ledere.

JESUS SAGDE “LÆG UD PÅ DYBET”

Lukasevangeliet 5,4

Uanset din erfaring med retræte eller kirkeliv, så er du velkommen til at deltage i retrætedagen. Det kræver dog tilmelding. Læs mere på bagsiden af denne flyer.
Arrangører: Osted Frikirke og Birkebjergkirken i Næstved ved Kirsten Graversen (Næstved) og præst Nana Green i både Birkebjergkirken og Osted Frikirke.

STED
Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved

PROGRAM OG DAGENS FORLØB
Kl. 8.30 Morgenmad og kort introduktion til retræten.
kl. 9.00 Rundvisning til kirkens rum og ”stationer.”
kl. 9.15. Retræte begyndende med fælles nadverstund
kl. 12.00 Frokost. Kl. 12.30 Retræte Kl. 15.30. Stilheden slutter, afslutning og kaffe.
Dagen foregår i stilhed fra kl. 9.15-15.30.
Medbring gerne bibel, notesbog, tegneredskaber og – med stor frimodighed – pude og tæppe til evt. hvile.
Indesko/hjemmesko og en varm trøje vil formentlig være praktisk og behageligt. Når man er i hvile/ro fryser man også lettere. Desuden varmt overtøj og udesko, da der er mulighed for en gåtur. Hele dagen vil der være kaffe, te, vand og frugt stillet frem.
PRIS: 80,- kr. Dækker forplejning på dagen, som indbetales ved bekræftelse på mail via MobilePay på 30531755 eller kontant efter aftale med Nana Green.

Tilmelding senest søndag d. 1. november 2020 kl. 12.00 på e-mail.

Skriv til tilmeld@birkebjergkirken.dk og skrive “Retrætedag 2020” i emnelinien. Oplys antal tilmeldte og navn(e).
OBS: Der er begrænset antal pladser på retrætedagen, så tilmelding sker efter først til mølleprincippet.

Mere info eller spørgsmål

Kontakt Nana Green på tlf. 30531755 eller skriv på e-mail: nana@birkebjergkirken.dk.

Download som pdf.

Nyhedsblad og kalender oktober – november

Download nyhedsblad med kalender

Håb

Af Kirsten Graversen

Vi kan ikke åbne for nyhederne uden at blive konfronteret med smittetal og smittetryk. Og vi bliver bombarderet med påmindelser om at huske at spritte af og holde afstand. Det er selvfølgelig godt at huske disse simple regler, men hvad gør det konstante fokus på potentiel smitte og sygdom ved os som enkeltpersoner og samfund?

Jo, vi bliver bombarderet med frygt – enten frygten for at smitte andre eller selv at blive smittet. Manges liv og valg bliver i denne tid styret af frygt, hvis man da ikke går over i den anden grøft og blæser på alle forholdsregler. Men det er jo ikke kun smittefare og sygdom, der skaber frygt, det gør f.eks. samfundsomvæltninger og klimaforandringer også – i en sådan grad, at selv børn oplever frygt.

Al denne frygt kommer i stor udstrækning på grund af mediernes fokus på frygt. Men som kristne har vi et kæmpe håb, fordi vi tror på – og får lov til at opleve – en kærlig, nærværende og bønhørende Gud. Og Jesus holder aldrig afstand! Lad os som kirke og enkeltpersoner derfor sætte fokus på håb.

Jeg tror, Gud i denne tid kalder os til en dybere relation med ham, hvor vi endnu mere finder ud af, hvor højt han elsker os, og hvad det vil sige at måtte leve under hans beskyttelse og ledelse. Det er i hvert fald, hvad jeg selv har oplevet i coronatiden. De tidspunkter, hvor det var allersværest, var også der, hvor jeg oplevede hans nærvær og trøst allermest, og det skabte håb.

Verden har desperat brug for håb, og jo mere vi kan glæde os over at være Guds børn og finde ud af, hvad barnekår virkelig betyder, jo mere kan vi være med til i vores hverdag at sprede håb

Det er da en dejlig opgave!

Kærlig hilsen Kirsten.

Hanne Lebæk Jakobsen udstiller i Birkebjergkirken

Kunstudstilling med temaet ”Nærvær”

Overskrifterne i det meste af dette år har hovedsageligt handlet om at holde ”afstand” for at begrænse udbredelsen af corona. I Birkebjergkirkens kunstudstilling i efteråret er temaet derimod ”nærvær”, og billederne er malet af Hanne Lebæk Jakobsen, som til dagligt arbejder som skolepædagog. ”Jeg underviser børn i bl.a. billedkunst, hvilket også kan give mig stor inspiration, da børn er umiddelbare og ofte impulsive i deres fremstilling, som giver fantastiske billeder,” nævner Hanne Lebæk Jakobsen.

Om sit kunstneriske virke påpeger hun: ”Jeg har malet og skabt billeder i 12 år og maler i min fritid, når tiden og motivationen er til stede. Jeg har aldrig nogen færdig plan, når jeg begynder et billede. Det opstår imens jeg maler og under processen, da jeg maler intuitivt og lader mig føre af min hånd og mine spontane ideer undervejs. Mine tanker jages på flugt, og jeg lever mig ind i det univers, jeg er ved at skabe. Mine billeder er derfor også meget forskellige i sit udtryk. Jeg sætter stor pris på nærværet og nuet imens jeg maler. Der er altid et abstrakt udtryk i mine billeder. Farverne er ofte naturens farver, og ofte optræder der fugle eller andre figurer i billederne. Du kan gå på opdagelse og opleve mange stemninger og tolkninger, som er helt dine egne. Der findes ingen sandhed i den måde, man tolker billederne på.”

Hanne Lebæk Jakobsen har udstillet mange forskellige steder i årenes løb, bl.a. på Filosoffen i Odense, og hun har været med i Atelier/Galleri Det Ny Holmegaard, som nu desværre er nedlagt.

Ved den kommende udstilling i Birkebjergkirkens lokaler på Tommerupvej 4, Næstved er der fernisering søndag den 13. september 2020 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor emeritus Leo Hansen.

Nyhedsblad og kalender august – september

Download kalender og nyhedsblad

Mælkebøtter

Af Nana Green

Et billede, som jeg har haft med mig fra tiden, hvor jeg
fik at vide, at jeg var blevet ansat i Birkebjergkirken og
frem, er billedet af mælkebøtten.

Jeg ved, at billedet vil vække forskellige tanker – for
hvis du er en ihærdig haveejer, så er mælkebøtten jo
ukrudt – og en sejlivet en af slagsen – som man ikke
ser noget positivt i. Den har en stærk og dyb rod, der
netop er med til at gøre den genstridig og svær at
udrydde. Rodnettet gør, at den kan tåle at blive
klippet eller hakket ned i overfladen, men nyt liv kan
igen spire frem fra roden. Den kraftige gule blomst
giver gavmilde frø, som bevægelse og vindpust let
løsner. Så flyver nye frø omkring og bliver til nye
planter. På den måde er den et billede på nogle
vigtige kendetegn og egenskaber for os mennesker i
et liv med Gud og hinanden, og den har været med til
at forme bedende ord for mig det forgangne år.

Må du få dybe rødder som mælkebøtten, der bevarer
dig – også når ukrudtsbrænderen eller plæneklipperen
fjerner blomster og blade af livet. Må du være
velsignet, og må blomsten give mange frø, som bliver
gavmildt delt med omgivelserne med åndens vind og
bevægelse.

Fordi du bare ikke kan lade være.

Må vi som fællesskab være en mark med talrige
mælkebøtter og talrige frøstande, som letter og finder
vej til dem,

der længes – til dem, der savner – til dem,
der tørster – til dem, der har svært ved at finde
vej – til dem, der tror, de har fundet den – til
dem, der har så rigeligt og alligevel mangler –
til dem, der intet har, men virker rige – til dem,
der er i mørket og knapt aner lys – til dem, der
synes lyset er for skarpt og blænder dem – til
dem, der langer ud og river omgivelserne i
deres smerte – til dem, der gemmer deres
glæde i skam – til dem, der altid føler sig alene
– og til dem, der mangler stilhed og rum til at
være ene….

Må vi lade os bevæge og gavmildt dele, og se andre
og hinanden som du ser dem, Gud.

Nyhedsblad og kalender juni – juli

Download kalender og nyhedsblad

Da 2020 begyndte, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle sidde her i maj og skrive følgende sætning til menighedsbladet: ”Nu kan vi endelig åbne kirkerne, efter Danmark har været lukket ned siden marts måned”.

Jeg skriver dette, efter vi har fejret den første gudstjeneste i mere end 2 måneder. Det var godt at være sammen.

Selvom jeg har talt med en stor del af jer, der kommer fast i kirken – i telefonen eller har skrevet mails og andet, så er det altså godt at ses og tale sammen igen – uden telefoner og web-kamera.

Peters prædiken berørte det, som tankerne også kredser om i forberedelserne til en dialogprædiken, som skal bruges 2. pinsedag med andre kirker i Næstved: At være en del af den store helhed. Sidde sammen på den store stamme. At være ét i Kristus.

Vi har prøvet for en tid at være hver vores gren på træet, og ikke helt kunne fornemme resten af trækronen – resten af fællesskabet. Men jeg håber, at vi alle sammen har erfaret nogle af frugterne ved at være på træet.

Frugten er det, der kommer ud af grenene på træet. Vi skal gerne bære frugt – have noget med os, som er til glæde for os selv og for andre.

I tiden med nedlukning og fysisk afstand har jeg kunnet høre, hvordan nogen af jer delte, at andre havde været til opmuntring og delt af deres ”frugt” ved f.eks. at ringe, tilbyde indkøbshjælp, kørsel eller lign.

Du har måske også oplevet, at naboer eller familien har været til glæde for dig – eller du har fået lov at være til glæde for andre med det, du er blevet givet af humør, talenter, tid osv. At der nogen gange ikke skal mere end et telefonopkald til.

Det er vigtigt, at vi giver frugt til vores omgivelser: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, gavmildhed, troskab, mildhed og selvbeherskelse.

Det er alt sammen noget, der er brug for i gode og sunde fællesskaber.

Så hvis du ikke allerede gør det, så er min opmuntring til dig: Begynd din dag med at spørge Gud, om du har noget frugt, du skal dele med nogen i dag? Se ikke ned på, om den frugt du har, er stor og saftig eller lille – og i dine øjne ubetydelig. For det er heldigvis ved at holde sig tæt på Gud – at være på træet – og gennem det Guds ånd virker i os, at det vi har, og deler med og giver til andre – kan blive saftigt og livgivende for os selv og for andre.

Ud-fordring til kirken!

En refleksion fra kirkens præst, Nana Green, over sammenfaldet mellem Kristi Himmelfart og genåbningen af kirkerne i Danmark

Kristi himmelfartsdag, d. 21. maj 2020

Der skal ikke herske tvivl om at vi glæder os til at slå kirkebygningens døre op for offentligheden – for dig, mig og alle andre – og på søndag sammen fejrer gudstjeneste for første gang i 2 måneder. Du kan læse mere om det på vores hjemmeside eller et senere opslag her på Facebook.Havde vi kunne nå at blive klar til i dag – Kristi Himmelfartsdag – så havde vi nok allerede været samlet i dag; det var i hvert fald hvad jeg personligt kunne have haft lyst til, ligesom mange af vores venner i folkekirken er det, på den dag hvor vi mindes, det vi kalder Kristi himmelfart.

Tankevækkende er det dog, at netop en af denne højtidsdags tekster – Apostlenes Gerninger 1, 1-11 – indeholder et klart løfte og en ud-fordring*.Ja, før jeg vil sige hvad ud-fordringen er, så vil jeg selv kommentere hvorfor at jeg skriver udfordring med bindestreg:
I økonomi og jura er en “fordring” et krav en person eller selskab har mod en anden part. Fordring kan også beskrives som et “krav som en person forsøger at leve op til, fx. af etiske eller religiøse grunde” (fra ordnet.dk).Og “ud-fordringen” Jesus giver er, at vi skal forsøge at leve op til at vi skal UD!
Også selvom vi i dag, og på søndag, rundt i hele landet glæder os over at vi kan komme ind og være sammen inde i kirken.

Jesus ud-fordrer disciplene til at tage imod Guds hellige ånd, lade den give kraft og styrke til at gå ud og fortælle om ham og det de har erfaret.
“Det skal I gøre …” som formuleringen er i Bibelen 2020 fra Bibelselskabet. “… først i Jerusalem, så i Judæa og Samaria og senere i hele resten af verden”. Først i det nære og hjemmevante, så videre og videre ud – ja, også der hvor I normalt ikke ville sætte jeres ben … men det er en helt anden prædiken, som jeg stadig husker min kollega gav for nogle år siden med spørgsmålet: Hvor er dit Samaria? (Hvis du ikke kender betydningen af Samaria, så kan jeg kort nævne at det var et landområde og nogle mennesker, som jøderne helst undgik og gerne gik en omvej for at undgå).

Men udgangspunktet var først i det nære – og så ud i hele verden.Måske har vi brug for at genopdage at vi skal ud – ud i det nære og det er er lige omkring igen? Og så bevæge os derfra og videre ud. Ikke længere ind, men videre ud.
Ud fra og ud af vores hjem.
Ud fra og ud af vores kirker.
Ud, der hvor alle ikke er som mig.
Ud, der hvor vi ikke hjemmevant bevæger os rundt eller får sat os lidt for mageligt til rette.
Ud, hvor vi ikke har så meget ejerfornemmelse.
Ud, hvor vi er på udebane.

Jesus lover at vi bliver givet noget – og udfordrer os til at give det videre.
Kristi Himmelfart er ikke en dag hvor vi fejrer at Jesus bliver fjernet fra os og tages væk til et bedre sted. Denne højtidsdag er nærmere indledningen til eller fortsættelsen af en fejring der kulminerer til pinse. En fejring af den treenige Gud. En fejring af at Gud nu er helt tæt på – og sammen med den enkelte af os. Vi behøver ikke ypperstepræster – sådan en særlig hellig præst til at gå som stedfortræder ind til Gud, nej, du og jeg har lov at komme helt tæt på Gud. Du og jeg skal erfare Gud selv.

Erfare en Gud i og med os – med ærlighed og kærlighed. Med vejledning og forklaring. Det kan virke – og ja, det er underligt og mystisk … og som jeg sidder her og skriver dette, så håber jeg, at du har lyst til at åbne dig for det mystiske og fantastiske møde – hvad enten det er første gang eller du har gjort det ofte. Åbne dig for en nærværende Kristus gennem Guds ånd. Og åbne dig for din omverden – hvor Gud også er.

Er du en af dem, der har haft din faste gang i Birkebjergkirken, så husker du måske vores sætning: “Åben for Gud og åben for mennesker”. For os er min bøn: Genåbning for Gud og mennesker.
Ikke en genåbning til at putte os i kirkebygningen med det trygge og velkendte, mens vi gemmer os for den farlige omverden. Men en genåbning for både løftet og ud-fordringen. “Det skal I gøre.” Åben dørene, fejre, glædes, tage imod – og gå så ud af de åbne døre igen.

Jeg tror på, at der til os alle lyder en ud-fordring hver dag: Vær åben for Guds ånd. Vær åben for hvor den leder dig hen, og hvad den giver af styrke og andet godt Tag dét med dig ud af den åbne dør – og vær åben for Gud og mennesker på din vej ud i verden.

Til sidste vil jeg tillade mig at være meget lokal:
I dag på Kristi Himmelfartsdag – hvor mange kirker genåbner og fejrer – der håber jeg, at Birkebjergkirken må være og blive et ud-gangspunkt for mennesker. Hvor vi både kan blive i Guds kærlighed, men også bliver ud-fordret til at gå ud sammen med den.
Er du ikke så bekendt med Birkebjergkirken, så skal du vide at du er velkommen – den er for dig, der er åben for Gud og – eller – åben for mennesker. Du ved selv hvor din åbenhed tager sit udgangspunkt – det er det bedste sted at begynde.

Jeg glæder mig til at vi ses i og uden for kirkebygningerne.