Ny udstilling – Kira Pedersen

3. maj 2026 er der igen fernisering for en ny udstilling i Birkebjergkirken.

Vi har set frem til at kunne præsentere Kira Pedersens udstilling med malerier. Kira Pedersen er endnu en lokal kunstner bor bor i Fensmark – og har tidligere boet i Næstved. Kira har en ganske særlig stil og selvom du på afstand kan tro det er tryk, så er hendes malerier håndmalede på særligt papir med fortyndet akrylmaling. Det kræver omhyggelighed og nogle gange også mange lag.

Titlen på udstillingen er også det kunstnernavn, som Kira benytter. Om at arbejde med malerierne fortæller Kira: “Det giver mig stor ro og en dyb indsigt i mig selv, når jeg går i gang med processen. Og selv om det til tider kan være svært, at tegne og male – uddybe sine følelser i farver og balance – giver det mig også en enorm stor lettelse. 
Ligesom når man siger noget højt, letter det på ens skuldre… her har jeg mulighed for at udtrykke mig og ‘sige’ højt hvordan jeg har det inderst inde. “

Du kan læse mere om Kira Pedersen og hendes malerier på hendes hjemmeside og sociale medier:

https://farverigeoejeblikke.weebly.com

Facebook

Udstilling kan ses min frem til udgangen af juni og sikkert også ind i julimåned. Den kan ses i kirkens åbningstider – bl.a. søndag omkring gudstjenesten og torsdag, hvor gospelkoret øver. Men du kan også kontakte kirkens præst eller pastor emeritus for en fremvisning på et andet tidspunkt.

Kontaktoplysninger