Lyt til prædikener

Søndagens bibel- og prædikentekst fortæller om Jesus der møder en mand ved Betesda dam. En mand, der har været syg i 38 år, og Jesus stiller ham det overraskende spørgsmål: »Vil du være rask?« Hvad betyder helbredelse, når livet ikke altid bliver, som vi håber? Og hvordan kan vi møde mennesker, der har brug for hjælp og håb? En prædiken om nåde, bøn, helbredelse og om at række hinanden det bedste, vi har: Jesus.
Prædikentekst: Johannesevangeliet 5,1-15 (14. søndag efter Trinitatis)
Prædikant: Carsten Jensen (fra Birkebjergkirken)
Hvad vil det sige at følge Jesus, når tro og magt let vikles sammen? I søndagens tekst vender Jesus vores forestillinger om magt på hovedet. I Guds rige er det omvendt. Den største er ikke den, der får mest indflydelse, men den, der tjener. Nana Green ser på, hvad Jesu ord betyder for kirken og for os som kristne – og på hvordan vi kan følge Jesus uden at gøre magt, position og kontrol til målet. At vores opgave er at følge Jesus – ikke magten.
Prædikentekst: Mattæusevangeliet 20,20-28 og Mikas bog 6,8 (13. søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække)
Prædikant: Nana Green (præst i Birkebjergkirken)