Gospelworkshop

Velkommen til gospelworkshop med korleder René Normann Jensen
lørdag d. 16. og søndag d. 17. marts i Birkebjergkirken.

Skynd dig at tilmelde dig til årets gospelworkshop med korleder René Normann Jensen og Birkebjerg gospel. Lørdag d. 16. kl. 10-17 øver vi og workshop-koret deltager med det de har lært ved den efterfølgende gudstjeneste søndag d. 17. marts ca. kl. 9-12.

Klik her, læs mere og køb billetter hos Billetto.

Birkebjerg Gospel

Koret Birkebjerg Gospel har eksisteret siden 2010 og er en del af arbejdet i Birkebjergkirken.

Korets dirigent og pianist er René Normann Jensen, som er en garvet korleder.

Vi synger 3-stemmig gospel torsdag aften fra 19.00-21.15, med en hyggelig kaffepause ca kl 20. Der er ikke egentlig optagelsesprøve til koret, kom og syng med et par gange og se, om det er noget for dig. Hvis du melder dig ind i koret aftaler du en kort stemmevejledning med René, så du placeres i den rigtige stemmegruppe.

Koret giver koncert 6-8 gange om året, dels i Birkebjergkirken, dels rundt omkring i Næstved og omegn i kirker, kulturhuse, på plejehjem, flash-mobs osv.

Vi er et meget socialt kor, vi har det rart sammen og hygger gevaldigt til kaffepauserne.

Synger jeg mon godt nok? Hvis du cirka kan følge en melodi, så den kan genkendes når du synger, så kan du følge med hos os.

Se mere på korets side på facebook – og kom og prøv at være med.