Spis sammen aftner

Velkommen til at spise sammen med andre. Gør det let at få aftensmad og lær andre at kende.

Vi samles nogle aftner hvert halvår til fællesspisning, hvor alle er velkommen.

Første halvår 2025 samles vi flg. dage:

Torsdag d. 30. januar, kl. 17.30 – tilmeldingsfrist søndag d. 26. januar på mail eller seddel i kirkens hall. Menuen er i skrivende stund ukendt.

Torsdag d. 27. februar, kl. 17.30 – tilmeldingsfrist søndag d. 23. februar på mail eller seddel i kirkens hall. Menuen er i skrivende stund ukendt.

Torsdag d. 27. marts, kl. 17.30 – tilmeldingsfrist søndag d. 23. marts på mail eller seddel i kirkens hall. Menuen er i skrivende stund ukendt.

Skærtorsdag d. 17. april, kl. 17.30 – tilmeldingsfrist søndag d. 13. april kl. 12 på mail eller seddel i kirkens hall. Menu: Påskepizza – vi bestiller hos pizza hos et af byens pizzariaer. I andledningen af påskeugen, så begynder aftenen med stemningsfuld kortere gudstjeneste (med mulighed for fodvask) og vi indleder måltidet med nadver i caféen.

Torsdag d. 22. maj, kl. 17.30 – tilmeldingsfrist søndag d. 18. maj på mail eller seddel i kirkens hall. Menuen er i skrivende stund ukendt.

Skt. Hans aften – mandag d. 23. juni kl. 17.30 – tilmeldingsfrist onsdag d. 18. juni på mail eller seddel i kirkens hall. Grillpølser og kylling, salater, flute mv.

Hver gang kl. 17.30.
Tilmeldingsfristen er som regel søndagen før kl. 12 på tilmeldingsseddel i kirkens hall i forbindelse med gudstjenesten, gospeløvelse eller andet – eller på e-mailen: tilmeld@birkebjergkirken.dk. Skriv hvilket arrangement du tilmelder dig og hvor mange du tilmelder.

Spis sammen er for:

  • Lokale fra området – uanset om du er enlig eller familie, ung eller ældre
  • Sangere og familie og venner fra Birkebjerg gospelkor
  • Kirkegængere fra Birkebjergkirken
  • Dem du inviterer med 😉

Tilmelding skal ske senest søndag før på e-mail tilmeld@birkebjergkirken.dk eller på opslag på kirkens opslagstavle i kirkens åbningstid.

Betaling sker på dagen. Kontant eller via MobilePay.

Priser:
Vi prøver selvfølgelig at gøre det overkommeligt i pris – og prisen variere fra gang til gang alt efter madretten.

Unge og voksne: 45-70,- kr. (I forbindelse med Skt. Hans og Advent, så er prisen højere, da vi servere noget ekstra lækkert – som regel mellem 90-130 kr.).
Børn (til og med 13 år): Halv pris
Betaling sker kontant eller med MobilePay på dagen.
(OBS: Har du knas med økonomien, så kan du tale med vores præst om mulighederne for deltage til nedsat pris eller gratis.)