Guds fred

”Guds fred” er en hilsen som man kan hilse hinanden med – og den aronitiske velsignelsen indeholder også sætningen: ”Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred”, som betyder at Herren løfter sit blik og ser på dig.

Små børn som løber rundt og leger kalder ofte på deres forældre. ”Moar, moar”, kan det lyde og det de egentlig bare lige vil er at man ser på dem. Der er noget godt og trygt i at være set.

Som voksne er det også rart at blive set – og at blive set med Guds kærlige blik.

Jesus siger igen og igen: ”Fred være med jer!” – og i juleevangeliet fra Lukasevangeliet kap. 2, der lyder også et ”Fred være med jer”.

Troende taler om at mærke Guds fred … nogle gange i en grad, så man kan tænke om det bare er blevet et floskel eller noget man synes man skal sige, ”for sådan siger kristne”.

Som jeg skriver dette, så har jeg selv levet i nogle måneder i livsomstændigheder, hvor livet er blevet rusket ubarmhjertigt og voldsomt igennem. Det har været og er en svær tid. Ind imellem med fortvivlelse … og ja, der behøves næsten ikke ord for de fleste af jer vil godt kunne forestille jer hvor forfærdelig det kan føles.

Midt i alt det som følger når livet bliver gennemrystet, så erfarer jeg både en fred og en styrke fra Gud. Guds fred og styrke er ikke sådan noget, som helt fjerner de ubehagelige følelser af sorg, frygt, bekymring eller hvad du evt. selv bærer med dig. Men det er der alligevel – der midt i fortvivlelsen eller sorgen – der kan fred og styrke også erfares.

Det er ikke en styrke, som gør at jeg går stoisk igennem det hele. Slet ikke. Jeg føler mig meget sårbar rigtig meget af tiden. Alligevel så oplever jeg også at være stærk – stærk nok til at lade tårerne få plads, når det er nødvendigt. Stærk nok til at være svag. Fredfyldt nok til at være i de kaotiske og fortvivlede tanker.

Måske netop fordi jeg bliver mindet om Guds kærlige blik på mig midt i alt det jeg står i.

Jesus møder os i frygten og i tårerne. Jesus græder med – og forstår – for Gud blev menneske og prøvede det hele selv. Og selvom Jesus er både Herre og Gud, så vil han gerne være ansigt til ansigt med os.

Så uanset dine livsomstændigheder – glædelige eller sorgfyldte:

Se ind i Jesu ansigt – og se hans ansigt lyse og varme som solopgangen – og tage imod dig.

Se ind i Jesu øjne – og mærk at du er set og kendt af Gud som du er – og hvil i det.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Må du erfare Guds fred og styrke i dit liv.

Nana Green

Livsglædens kunst

Livsglæde er temaet for den kommende kunstudstilling i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved. Her udstiller Elin Steffensen sine malerier i tiden 12. september – 7. november 2001, og disse kunstværker udstråler netop en særlig livsglæde.

Om sit kunstneriske virke siger Elin Steffensen: ”Jeg maler farverige billeder – akryl på lærred, og motiverne er hovedsageligt figurative og med mennesker. Jeg har især malet en del portrætter, men har også lavet en serie, hvor jeg genbruger gamle croquis tegninger og sætter dem ind i nye udtryk. Og inspirationen kommer på meget forskellig vis, en pludselig tanke eller ide, et avisfoto, en ferie-reklame. Jeg er autodidakt og har i årenes løb modtaget undervisning fra anerkendte kunstnere. Samtidig har jeg gennem flere år deltaget en gang ugentlig i et malerfællesskab på “Kunstværket” i Roskilde med undervisning. Jeg eksperimenterer konstant og er pt ved at afprøve det abstrakte.”

Ved den kommende udstilling i Birkebjergkirken er der fernisering søndag den 12. september 2021 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor em. Leo Hansen.

Download nyhedsblad

Så er det næsten hverdag igen

Af John Skytt

 ”Mest af alt holder jeg af hverdagen” ”synger” Dan Turèll, ”ikke i modsætning til fest og farver, det skal der til”. Dan Turèll causerer over alle de almindelige ting der hører hverdagen til; alle de ting som vi nok har gjort i den svære tid med smitterisiko, men gjort lidt med lidt mere besvær end sædvanligt!

Vi har vasket hænder lidt tiere og måske også lidt mere grundigt end før, vi har afsprittet hænder og vi været maskeret når vi gik i forretninger og i fitnesscenter. Vi har holdt fysisk afstand til familie, til venner og til fremmede. Knus og klem har det været småt med. Også i kirken har vi siddet langt fra hinanden og vi har i en periode ikke måttet synger når vi samledes til gudstjeneste, mange ting har været aflyst eller er arrangeret med afstand, enten udendørs i hver vores bil, eller hjemme i stuen ved hjælp af skærm, kamera og mikrofon! Og heldigvis at det har kunnet lade sig gøre!

Men nu kære venner, nu er der slækket på restriktionerne og vi kan være sammen, dog med forsigtighed, på måder der ligner det vi har kendt hidtil!

Der er snart fernisering så vi igen kan få kunst at betragte på væggene i Caféen, Café Broen er på banen igen, Håndarbejde for nødhjælp har været i gang et stykke tid nu og gospelkoret og Soul Children synger også igen om lidt, så der er rigtig meget at glæde sig over.

Den største glæde er dog at Herren har været med os igennem hele forløbet og er det fremover, uden troen på Jesus ville livet have været fyldt med bekymring over fremtiden og hvad det hele skulle udvikle sig til, men med hans ord om ikke at bekymre sig om dagen i morgen idet hver dag har nok i sine bekymringer, og at dagen altid er i hans hånd det har ihvertilfælde været en opmuntring for mig.

Kærlig hilsen

John

Download nyhedsblad og kalender

Så kom sommeren

Af Kirsten Graversen

Det har på mange måder været en lang vinter med mørke og kulde, men også med corona og ikke mindst lukkede kirker. Vi har måttet holde os til hver vores lille boble, vi har skullet holde afstand, og det har alt sammen gjort, at mange føler, at de har et stort socialt underskud.

Vi er skabt til fællesskab, og det er i samværet med andre, at vi trives og udvikler os. Det er ved at se og blive set, at vi trives. Det kan sagtens være, at vi også trives rigtig godt alene, men på et tidspunkt får vi brug for andre. Og hvis den mulighed bliver begrænset, slider det på os.

Derfor var det også noget helt særligt, at vi kunne begynde at mødes i kirken igen til påske. I første omgang kun 1/2 time og uden sang, men vi kunne da være sammen igen om Guds ord.

Derfor tror jeg også, dette forår på en særlig måde har betydet meget for mange – at se det spire og gro, at høre solsorten den allerførste gang, at lytte til de mange fuglestemmer især tidligt om morgenen, og at se alle de farvestrålende forårsblomster. Det gør godt langt ind i sjælen.

Og nu står vi over for sommeren, “en sommer rig på nåde”, som der står i salmen” Det dufter lysegrønt af græs”. Så lad os nyde lyset og varmen samt muligheden for at være mere sammen.

Vi har en himmelsk Far, som viser os noget om sig selv i sit smukke skaberværk. Han elsker os mere end vi forstår, og han ønsker fællesskab med os. Hvis det virkelig går op for os, så tror jeg, at der bliver sommervarme og sommerlyst i vores hjerter, og hvor lyset er, der må mørket vige.

Ønsker jer alle en skøn sommer.
Kærlig hilsen

Kirsten

Kære venner i Birkebjergkirken
Husk at vi igen samles til fysiske Gudstjenster i Birkebjergkirken om søndagen.

I ugens løb er restriktioner og anbefalinger lettet, så vi nu kan være samlet mere end den halve time og vi kan også synge sammen.

På anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, så laver vi de bageste pladser til sangfrie pladser. Det er for dig, som gerne vil deltage, men er særlig sårbar eller føler dig utryg ved sang. På disse pladser sidder man bag dem der synger – altså væk fra sangretningen og der må man altså heller ikke synge selv.
Der er 2 meter mellem pladserne/husstande/dem der har valgt at ses, da det er kravet ved sang.

Vær opmærksomme på at det kun kirkelige handlinger, som er undtaget fra det generelle forsamlingsloft. Møder og lign. i kirken hører under det generelle forsamlingsloft – inde og ude. I takt med at det hæves, så vil vi se på mulighederne for at byde på kirkekaffe.

Vi er klar til at tage imod jer – og sammen fejre gudstjeneste. På søndag taler Leo Hansen – og der er lagt planer for forårets og sommerens gudstjenester med musikere, mødeværter mv.

Samtidig vil vi nævne at der dato på hvornår vi afholder menighedens årsmøde. Det vil blive afholdt søndag d. 30. maj efter gudstjenesten.

Guds fred – og venlige hilsner
menighedsrådet og præsten
i Birkebjergkirken

Hvis du mod forventning ikke modtager e-mails fra kirken, så begynd med se om mailen er i dit spamfilter. Det er noget vi ikke kan forhindre sker i nogle tilfælde. Ved at tilføje Carsten Jensens og præstens mail i mailudbyderen/-programmets adresse bog, så kan det måske hjælpe, så du fremover undgår at mails ryger i spamfilteret.

Når du har tjekket det, så er du velkommen til at kontakte kirken, så vi kan undersøge om du stadig er på listen.

Download nyhedsbrev og kalender

Forår og påske –
Nyt liv og tålmodighed.

Af Nana Green

Vi er heldige på vores breddegrader at kunne fejre påsken samtidig med at alting spirer og gror.

Vi bliver mindet om nyt liv og genopstandelse i naturen omkring os. Et frø lægges i jorden – i mørket – brydes åbent og nyt liv spirer frem og får rødder.

Sådan er det også med vore liv. Der er mulighed for en ny start og et nyt liv – og nogle gange kræver det en tid, hvor det føles mørkt, og vi skal den hårde proces igennem, hvor den hårde overflade skal brydes åben, så det nye kan bryde igennem og op i lyset. Ligesom rødder kan søge ned i væde og næring.

Jeg husker selv, da jeg som barn fik et lille stykke jord i den lille have i vores rækkehus, hvor jeg fik lov at plante tagetesfrø, og hvordan jeg utålmodigt hver dag kiggede og ventede på, at der skulle komme spirer frem. Det tog lang tid, og tålmodigheden blev stillet på en prøve. Selv, når spirerne titter frem, kan man være helt utålmodig efter en plante og blomster.

Her nytter det ikke noget at hive i spirerne for at få dem til at vokse hurtigere. Man kan gøde, man kan vande, og man kan vente – og huske, at under overfladen, nede i jorden sker noget af det, man ikke kan se. Der brydes åbent, der slås rødder, og der bryder nye spirer frem.

Vores tålmodighed bliver stillet på store prøver i denne tid – og vi længes efter noget nyt skal ske. Jeg tror, det vil ske, men jeg tror også, at vi skal vente på Gud – have

TÅLMODIGHED OG TILLID. TILLID TIL, AT HAN ALLEREDE LÆNGE HAR VÆRET I GANG MED SIT SKABERVÆRK – OG AT DET GROR OG VOKSER – OGSÅ SELVOM VI IKKE LIGE KAN SE DET NU.

I vores by, i vores kirke og i vore liv.

Må Gud give os øjne, der kan se, ører, der kan høre og hjerter, der kan fatte – holde fast i udholdenheden, tilliden og håbet, og gøre det, kærlighedens arbejde vi kan – uden at hive utålmodigt i spirerne.

Ugen der begynder med fastelavn er indgangen til fastetiden – og det er netop denne tid nu, hvor dette skrives.

Ugen begynder med fastelavn, hvor der bliver fejret, festet, lavet spas og spist lækkeri. Man slår sig løs inden man træder ind i fasten.

Tirsdagen i denne uge kaldes “hvide tirsdag” og i engelsktalende lande for pandekagedag. Navnet har den efter en hvid æggesøbe og andet hvidt, som man spiste på denne dag.

Og så begynder fasten om onsdagen på Askeonsdag. I nogen kirketradition går man sammen ind i fastetiden med en gudstjeneste, hvor man slutter med at få tegnet et kors med aske i panden. I øvrigt en aske, som laves af at brænde de palmegrene som har udsmykket kirken Palmesøndag året før, og det markere jo fint at fasten også er en forberedelses tid frem mod påsken.

I anledningen af askeonsdag og indgangen til fastetiden, så deler jeg her en refleksion over Esajas’ bog 58,8-12. Det er et kapitel som netop handler om faste og sabbat, omend det ikke fremgår så tydeligt i de valgte vers. Men du kan her læse hvordan versene minder mig om hvad der er vigtigt i fastetiden.

Es. 58 særlig 8-12 – og fokus på versene 8-9
Fastetiden er en tid til give plads. Plads til at søge dybere ind i vores Guds-relation.At slippe og rydde ud i det, der fylder op i det indre – hjertets propfulde og rodede pulterkammer.Det kan bl.a. betyde at vi skal give slip på nogen af alle de ydre ting og handlinger, som vi bruger til at søge lindring og trøst igennem. Give slip og søge lindring, trøst og andet vi længes efter hos Gud.
Dér, i det tætpakkede og rodede indre pulterkammer, kan der på en gang være skramlende larm – og samtidig være så tætpakket og lyddæmpende – at det er svært at høre Gud. Der er så meget der kalder på vores opmærksomhed, så når vi gør et forsigtigt forsøg på at kalde på Gud, så kan vi ikke høre hans svar.
“Da kalder du og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”Er det da virkelig nødvendigt at råbe for at Gud gider at høre os?Nej, han hører os faktisk før vi kalder, for han kender os bedre end vi kender os selv. Men VI kan have brug for at råbe for at høre os selv. Vi kan have brug for at råbe højt i hjertets indre for virkelig at mærke vores længsel og smerte.Og til det svarer Gud: “Her er jeg!”Han svarer: “Jeg er også smerte og længsel. Jeg er her allerede – midt i dit overfyldte liv.””Jeg er her og jeg vil relationen med dig.”
En norsk præst og forfatter, der hedder Jens-Petter Jørgensen, som jeg har haft fornøjelse af at blive undervist af nogle gange, han siger:Tro staves r-e-l-a-t-i-o-n. Relation. Og jeg oplever at Esajas 58 minder os om hvordan relationen med Gud altid hænger tæt sammen med vores relation til mennesker. Gud vil relationen med dig – og relationen til andre gennem dig.
Vi har brug for at søge den dybe relation med Gud – at få fjernet noget af alt det, der fylder op i hjertets pulterkammer, så der bliver bevægelsesfrihed til at blive vendt i tro mod den treenige Gud – og det hjælper os til at blive bevæget i den ydre verden. Bevæget til at elske vores næste, mætte hans sult, løse hendes bånd og læge deres sår. En dybere relation med Gud, hvor der bliver plads og frihed til bevægelse og til mere, ja, flere …  end os selv.
Da skal lyset bryde igennem – både inde og ude. Og vi kan komme til at erfare at vi kan bygge med på Guds arbejde. Guds arbejde med at genopbygge vores egne og andres menneskelig ruiner.
Begynd med at give plads til en dybere relation med Gud, hvor du åbner op for og kalder på Gud – og giver dig tid til at lytte på hans: Jeg er her.

Hvordan vil du finde bevægelsesfrihed, give plads til en dybere relation med Gud i de kommende dage og uger frem mod påsken?

Download nyhedsblad og kalender

Der er lys i mørket

Af Lisbeth Scharla-Friis.

Det er en sætning som vi ofte hører og læser i denne tid. Lyset er tydeligvis forbundet med den vaccine, som nu kommer og skal sætte en stopper for Covid- 19, som styrer og begrænser vores samfund, vores liv og vores hverdag.

Mange venter med længsel på ”lyset” og på at opnå immunitet, så hverdagen igen kan formes og leves som før. Tiden med Corona har været svær for mange, skabt isolation og ensomhed, og det kan være svært at se det lysne forude. Derfor opleves vaccinen som ”et lys i mørket”.

I bibelen læser vi flere steder om lyset. Lyset som er,
som var og som kommer.

Et lys, som er livgivende og som altid skinner.

Nogen gange kan omstændigheder gøre, at vi har svært ved at se lyset. Men Gud har i sit ord givet os håbet og troen på en nutid og en fremtid sammen
med ham. Hold fast i lyset og troen, når det føles mørkt og modet svigter, og du føler dig låst fast. Gud ER ved din side, det har han sagt i sit ord.

“I Ham var liv og livet var menneskers lys” (Johs. ev.1,1-5)

”Jeg er verdens lys” (Johs. ev.8,12)

”Den dag jeg råbte, svarede du mig” (Salme 138,3)

”Jesus hjælp mig til at se dit lys og leve i lyset af
dig”!!!

I adventstiden blev jeg opmærksom på en nyere salme, skrevet af Dy Plambeck. Jeg finder, at denne salme bringer håbet om lyset i fremtiden med sig, også udenfor en adventstid. Må denne salme blive en styrke og et håb frem mod alt det gode, vi har i vente.

1. Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
   her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
   Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
   jeg ser på himlen over dét, jeg lever i.
   Hold håbet op. Mørket skjuler sig.
   Hold håbet op. Hold det foran mig.

Hold håbet op. Mørket skjuler sig.
Hold håbet op. Hold det foran mig.

1. Vi venter midt i verset i en adventssang,
   en stilhed efter stemmerne, der var engang.
   Den hænger tungt i luften her som efter storm,
   urolig sitren førend verden får sin form.
2. En julerose er en smuk men ydmyg blomst,
   jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
   En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
   han er på vej, det er et lys af evighed.
   

Salmens røde tråd er håb. Han er på vej.

Håbet er det faste holdepunkt i salmen. Et håb, der står foran mig som en bøn og/eller et løfte, men først og fremmest som et håb, der ikke bare kommer fra mig, men rækkes frem imod mig.

”Rejs dig bliv lys, for dit lys er kommet”
(Esajas 60,1-2)

Download nyhedsblad og kalender

Rum og ro til tro

Af Nana Green

I 2021 vil vi gerne give mennesker rum og ro til tro. Derfor vil vi på forskellige måder – som COVID-19 restriktionerne må give mulighed for –
give rum og tid til nysgerrigt at gå på opdagelse i livet og troen. Dit liv og din tro.

Mit liv og min tro. At gå nysgerrigt og åbent til livet og troen
sammen – ja, det går bedst i en atmosfære, hvor man bliver taget imod som den, man er og hvor der ikke er fordømmelse eller bedømmelse. Det er sådan, Jesus tager imod os, så mon ikke vi kan prøve at tage imod hinanden på den måde?

Give rum og plads til både at se tilbage på det liv, der er levet – hvordan var det? Hvad formede dig? Hvem formede dig? Har du gjort dig
erfaringer med Gud igennem dit liv? Hvordan ser du på dit liv nu? Og det liv, du har i vente?

At høre andres livshistorier er spændende – det vidner utallige biografier på bestsellerlisterne om.

Selv at sætte ord på sin livs- og troshistorie og dele den med andre giver ofte nye opdagelser og erkendelser.

Det er en fantastisk måde at åbne sig for hinanden på. Giv mig en tanke.

På mit skrivebord ligger en nyudgivet bog med titlen: ”Giv mig en tanke.” Den er skrevet af tidligere biskop Steen Skovsgaard.

Den ligger der bl.a., fordi det er en inspirerende bog med små tekststykker – ja, faktisk en andagtsbog, men også fordi, der arbejdes på at anbefale den til menighedens fællesskabsgrupper, som kan læse et par tekststykker til hver
samling og sammen give hinanden de tanker, som bliver vækket ved at læse Skovsgaards refleksioner og forskellige bibeltekster.

Der vil følge en lille vejledning med til hver af de 208 tekster, I kan læse til hver gang og nogle guidende spørgsmål til samtalen.

Der er ikke nogle rigtige svar – det er at dele de tanker, som kommer til en. Lytte til de andres og selv give en tanke. En eller måske flere tanker – også gerne de ufærdige – ligesom livet ikke er færdigt endnu.

Det skal ikke være svært at være sammen, men være let. Så let som at give en tanke. Og så enkelt er det egentlig også med bøn. Giv Gud en tanke. Det, der ligger øverst i tankerne lige nu. Uden censur.

Så lad os gå ind i 2021, åbne for Gud og hinanden – i en åbenhed, hvor vi giver Gud og hinanden plads – og deler trosliv og tanker.

Kærlig hilsen Nana.