Download nyhedsblad og kalender

Så kom sommeren

Af Kirsten Graversen

Det har på mange måder været en lang vinter med mørke og kulde, men også med corona og ikke mindst lukkede kirker. Vi har måttet holde os til hver vores lille boble, vi har skullet holde afstand, og det har alt sammen gjort, at mange føler, at de har et stort socialt underskud.

Vi er skabt til fællesskab, og det er i samværet med andre, at vi trives og udvikler os. Det er ved at se og blive set, at vi trives. Det kan sagtens være, at vi også trives rigtig godt alene, men på et tidspunkt får vi brug for andre. Og hvis den mulighed bliver begrænset, slider det på os.

Derfor var det også noget helt særligt, at vi kunne begynde at mødes i kirken igen til påske. I første omgang kun 1/2 time og uden sang, men vi kunne da være sammen igen om Guds ord.

Derfor tror jeg også, dette forår på en særlig måde har betydet meget for mange – at se det spire og gro, at høre solsorten den allerførste gang, at lytte til de mange fuglestemmer især tidligt om morgenen, og at se alle de farvestrålende forårsblomster. Det gør godt langt ind i sjælen.

Og nu står vi over for sommeren, “en sommer rig på nåde”, som der står i salmen” Det dufter lysegrønt af græs”. Så lad os nyde lyset og varmen samt muligheden for at være mere sammen.

Vi har en himmelsk Far, som viser os noget om sig selv i sit smukke skaberværk. Han elsker os mere end vi forstår, og han ønsker fællesskab med os. Hvis det virkelig går op for os, så tror jeg, at der bliver sommervarme og sommerlyst i vores hjerter, og hvor lyset er, der må mørket vige.

Ønsker jer alle en skøn sommer.
Kærlig hilsen

Kirsten

Kære venner i Birkebjergkirken
Husk at vi igen samles til fysiske Gudstjenster i Birkebjergkirken om søndagen.

I ugens løb er restriktioner og anbefalinger lettet, så vi nu kan være samlet mere end den halve time og vi kan også synge sammen.

På anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, så laver vi de bageste pladser til sangfrie pladser. Det er for dig, som gerne vil deltage, men er særlig sårbar eller føler dig utryg ved sang. På disse pladser sidder man bag dem der synger – altså væk fra sangretningen og der må man altså heller ikke synge selv.
Der er 2 meter mellem pladserne/husstande/dem der har valgt at ses, da det er kravet ved sang.

Vær opmærksomme på at det kun kirkelige handlinger, som er undtaget fra det generelle forsamlingsloft. Møder og lign. i kirken hører under det generelle forsamlingsloft – inde og ude. I takt med at det hæves, så vil vi se på mulighederne for at byde på kirkekaffe.

Vi er klar til at tage imod jer – og sammen fejre gudstjeneste. På søndag taler Leo Hansen – og der er lagt planer for forårets og sommerens gudstjenester med musikere, mødeværter mv.

Samtidig vil vi nævne at der dato på hvornår vi afholder menighedens årsmøde. Det vil blive afholdt søndag d. 30. maj efter gudstjenesten.

Guds fred – og venlige hilsner
menighedsrådet og præsten
i Birkebjergkirken

Hvis du mod forventning ikke modtager e-mails fra kirken, så begynd med se om mailen er i dit spamfilter. Det er noget vi ikke kan forhindre sker i nogle tilfælde. Ved at tilføje Carsten Jensens og præstens mail i mailudbyderen/-programmets adresse bog, så kan det måske hjælpe, så du fremover undgår at mails ryger i spamfilteret.

Når du har tjekket det, så er du velkommen til at kontakte kirken, så vi kan undersøge om du stadig er på listen.

Download nyhedsbrev og kalender

Forår og påske –
Nyt liv og tålmodighed.

Af Nana Green

Vi er heldige på vores breddegrader at kunne fejre påsken samtidig med at alting spirer og gror.

Vi bliver mindet om nyt liv og genopstandelse i naturen omkring os. Et frø lægges i jorden – i mørket – brydes åbent og nyt liv spirer frem og får rødder.

Sådan er det også med vore liv. Der er mulighed for en ny start og et nyt liv – og nogle gange kræver det en tid, hvor det føles mørkt, og vi skal den hårde proces igennem, hvor den hårde overflade skal brydes åben, så det nye kan bryde igennem og op i lyset. Ligesom rødder kan søge ned i væde og næring.

Jeg husker selv, da jeg som barn fik et lille stykke jord i den lille have i vores rækkehus, hvor jeg fik lov at plante tagetesfrø, og hvordan jeg utålmodigt hver dag kiggede og ventede på, at der skulle komme spirer frem. Det tog lang tid, og tålmodigheden blev stillet på en prøve. Selv, når spirerne titter frem, kan man være helt utålmodig efter en plante og blomster.

Her nytter det ikke noget at hive i spirerne for at få dem til at vokse hurtigere. Man kan gøde, man kan vande, og man kan vente – og huske, at under overfladen, nede i jorden sker noget af det, man ikke kan se. Der brydes åbent, der slås rødder, og der bryder nye spirer frem.

Vores tålmodighed bliver stillet på store prøver i denne tid – og vi længes efter noget nyt skal ske. Jeg tror, det vil ske, men jeg tror også, at vi skal vente på Gud – have

TÅLMODIGHED OG TILLID. TILLID TIL, AT HAN ALLEREDE LÆNGE HAR VÆRET I GANG MED SIT SKABERVÆRK – OG AT DET GROR OG VOKSER – OGSÅ SELVOM VI IKKE LIGE KAN SE DET NU.

I vores by, i vores kirke og i vore liv.

Må Gud give os øjne, der kan se, ører, der kan høre og hjerter, der kan fatte – holde fast i udholdenheden, tilliden og håbet, og gøre det, kærlighedens arbejde vi kan – uden at hive utålmodigt i spirerne.

Ugen der begynder med fastelavn er indgangen til fastetiden – og det er netop denne tid nu, hvor dette skrives.

Ugen begynder med fastelavn, hvor der bliver fejret, festet, lavet spas og spist lækkeri. Man slår sig løs inden man træder ind i fasten.

Tirsdagen i denne uge kaldes “hvide tirsdag” og i engelsktalende lande for pandekagedag. Navnet har den efter en hvid æggesøbe og andet hvidt, som man spiste på denne dag.

Og så begynder fasten om onsdagen på Askeonsdag. I nogen kirketradition går man sammen ind i fastetiden med en gudstjeneste, hvor man slutter med at få tegnet et kors med aske i panden. I øvrigt en aske, som laves af at brænde de palmegrene som har udsmykket kirken Palmesøndag året før, og det markere jo fint at fasten også er en forberedelses tid frem mod påsken.

I anledningen af askeonsdag og indgangen til fastetiden, så deler jeg her en refleksion over Esajas’ bog 58,8-12. Det er et kapitel som netop handler om faste og sabbat, omend det ikke fremgår så tydeligt i de valgte vers. Men du kan her læse hvordan versene minder mig om hvad der er vigtigt i fastetiden.

Es. 58 særlig 8-12 – og fokus på versene 8-9
Fastetiden er en tid til give plads. Plads til at søge dybere ind i vores Guds-relation.At slippe og rydde ud i det, der fylder op i det indre – hjertets propfulde og rodede pulterkammer.Det kan bl.a. betyde at vi skal give slip på nogen af alle de ydre ting og handlinger, som vi bruger til at søge lindring og trøst igennem. Give slip og søge lindring, trøst og andet vi længes efter hos Gud.
Dér, i det tætpakkede og rodede indre pulterkammer, kan der på en gang være skramlende larm – og samtidig være så tætpakket og lyddæmpende – at det er svært at høre Gud. Der er så meget der kalder på vores opmærksomhed, så når vi gør et forsigtigt forsøg på at kalde på Gud, så kan vi ikke høre hans svar.
“Da kalder du og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”Er det da virkelig nødvendigt at råbe for at Gud gider at høre os?Nej, han hører os faktisk før vi kalder, for han kender os bedre end vi kender os selv. Men VI kan have brug for at råbe for at høre os selv. Vi kan have brug for at råbe højt i hjertets indre for virkelig at mærke vores længsel og smerte.Og til det svarer Gud: “Her er jeg!”Han svarer: “Jeg er også smerte og længsel. Jeg er her allerede – midt i dit overfyldte liv.””Jeg er her og jeg vil relationen med dig.”
En norsk præst og forfatter, der hedder Jens-Petter Jørgensen, som jeg har haft fornøjelse af at blive undervist af nogle gange, han siger:Tro staves r-e-l-a-t-i-o-n. Relation. Og jeg oplever at Esajas 58 minder os om hvordan relationen med Gud altid hænger tæt sammen med vores relation til mennesker. Gud vil relationen med dig – og relationen til andre gennem dig.
Vi har brug for at søge den dybe relation med Gud – at få fjernet noget af alt det, der fylder op i hjertets pulterkammer, så der bliver bevægelsesfrihed til at blive vendt i tro mod den treenige Gud – og det hjælper os til at blive bevæget i den ydre verden. Bevæget til at elske vores næste, mætte hans sult, løse hendes bånd og læge deres sår. En dybere relation med Gud, hvor der bliver plads og frihed til bevægelse og til mere, ja, flere …  end os selv.
Da skal lyset bryde igennem – både inde og ude. Og vi kan komme til at erfare at vi kan bygge med på Guds arbejde. Guds arbejde med at genopbygge vores egne og andres menneskelig ruiner.
Begynd med at give plads til en dybere relation med Gud, hvor du åbner op for og kalder på Gud – og giver dig tid til at lytte på hans: Jeg er her.

Hvordan vil du finde bevægelsesfrihed, give plads til en dybere relation med Gud i de kommende dage og uger frem mod påsken?

Download nyhedsblad og kalender

Der er lys i mørket

Af Lisbeth Scharla-Friis.

Det er en sætning som vi ofte hører og læser i denne tid. Lyset er tydeligvis forbundet med den vaccine, som nu kommer og skal sætte en stopper for Covid- 19, som styrer og begrænser vores samfund, vores liv og vores hverdag.

Mange venter med længsel på ”lyset” og på at opnå immunitet, så hverdagen igen kan formes og leves som før. Tiden med Corona har været svær for mange, skabt isolation og ensomhed, og det kan være svært at se det lysne forude. Derfor opleves vaccinen som ”et lys i mørket”.

I bibelen læser vi flere steder om lyset. Lyset som er,
som var og som kommer.

Et lys, som er livgivende og som altid skinner.

Nogen gange kan omstændigheder gøre, at vi har svært ved at se lyset. Men Gud har i sit ord givet os håbet og troen på en nutid og en fremtid sammen
med ham. Hold fast i lyset og troen, når det føles mørkt og modet svigter, og du føler dig låst fast. Gud ER ved din side, det har han sagt i sit ord.

“I Ham var liv og livet var menneskers lys” (Johs. ev.1,1-5)

”Jeg er verdens lys” (Johs. ev.8,12)

”Den dag jeg råbte, svarede du mig” (Salme 138,3)

”Jesus hjælp mig til at se dit lys og leve i lyset af
dig”!!!

I adventstiden blev jeg opmærksom på en nyere salme, skrevet af Dy Plambeck. Jeg finder, at denne salme bringer håbet om lyset i fremtiden med sig, også udenfor en adventstid. Må denne salme blive en styrke og et håb frem mod alt det gode, vi har i vente.

1. Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
   her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
   Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
   jeg ser på himlen over dét, jeg lever i.
   Hold håbet op. Mørket skjuler sig.
   Hold håbet op. Hold det foran mig.

Hold håbet op. Mørket skjuler sig.
Hold håbet op. Hold det foran mig.

1. Vi venter midt i verset i en adventssang,
   en stilhed efter stemmerne, der var engang.
   Den hænger tungt i luften her som efter storm,
   urolig sitren førend verden får sin form.
2. En julerose er en smuk men ydmyg blomst,
   jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
   En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
   han er på vej, det er et lys af evighed.
   

Salmens røde tråd er håb. Han er på vej.

Håbet er det faste holdepunkt i salmen. Et håb, der står foran mig som en bøn og/eller et løfte, men først og fremmest som et håb, der ikke bare kommer fra mig, men rækkes frem imod mig.

”Rejs dig bliv lys, for dit lys er kommet”
(Esajas 60,1-2)

Download nyhedsblad og kalender

Rum og ro til tro

Af Nana Green

I 2021 vil vi gerne give mennesker rum og ro til tro. Derfor vil vi på forskellige måder – som COVID-19 restriktionerne må give mulighed for –
give rum og tid til nysgerrigt at gå på opdagelse i livet og troen. Dit liv og din tro.

Mit liv og min tro. At gå nysgerrigt og åbent til livet og troen
sammen – ja, det går bedst i en atmosfære, hvor man bliver taget imod som den, man er og hvor der ikke er fordømmelse eller bedømmelse. Det er sådan, Jesus tager imod os, så mon ikke vi kan prøve at tage imod hinanden på den måde?

Give rum og plads til både at se tilbage på det liv, der er levet – hvordan var det? Hvad formede dig? Hvem formede dig? Har du gjort dig
erfaringer med Gud igennem dit liv? Hvordan ser du på dit liv nu? Og det liv, du har i vente?

At høre andres livshistorier er spændende – det vidner utallige biografier på bestsellerlisterne om.

Selv at sætte ord på sin livs- og troshistorie og dele den med andre giver ofte nye opdagelser og erkendelser.

Det er en fantastisk måde at åbne sig for hinanden på. Giv mig en tanke.

På mit skrivebord ligger en nyudgivet bog med titlen: ”Giv mig en tanke.” Den er skrevet af tidligere biskop Steen Skovsgaard.

Den ligger der bl.a., fordi det er en inspirerende bog med små tekststykker – ja, faktisk en andagtsbog, men også fordi, der arbejdes på at anbefale den til menighedens fællesskabsgrupper, som kan læse et par tekststykker til hver
samling og sammen give hinanden de tanker, som bliver vækket ved at læse Skovsgaards refleksioner og forskellige bibeltekster.

Der vil følge en lille vejledning med til hver af de 208 tekster, I kan læse til hver gang og nogle guidende spørgsmål til samtalen.

Der er ikke nogle rigtige svar – det er at dele de tanker, som kommer til en. Lytte til de andres og selv give en tanke. En eller måske flere tanker – også gerne de ufærdige – ligesom livet ikke er færdigt endnu.

Det skal ikke være svært at være sammen, men være let. Så let som at give en tanke. Og så enkelt er det egentlig også med bøn. Giv Gud en tanke. Det, der ligger øverst i tankerne lige nu. Uden censur.

Så lad os gå ind i 2021, åbne for Gud og hinanden – i en åbenhed, hvor vi giver Gud og hinanden plads – og deler trosliv og tanker.

Kærlig hilsen Nana.

”Paradisvejen” er temaet for to kunstneres udstilling

Søndag den 15. november kl. 12.00 – 13.30 er der fernisering i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved, hvor de to kunstnere Birthe Kærsig og Tine Martens udstiller deres malerier med ”Paradisvejen” som tema.

Om deres kunstneriske virke siger de to kvinder:

”Vi har efterhånden malet i mange år, og i de senere år har vi udstillet sammen, bl.a. i Næstved Kunstforening, i Hasle på Galleri Vang, i Bridgeklubben i Næstved, i Fiskeri- og Bymuseet i Karrebæksminde, og her i uge 41 havde vi udstilling i Levins hus i Fåborg, blot for at nævne nogle af de steder vi har været.

I flere år har vi begge været elever hos Joan Holbøll, som var en stor inspirator for os begge. Af andre, der har lært os en del, kan nævnes Mai-Britt Schultz fra Tåsinge. Ud over de nævnte lærere har vi begge haft individuelle lærere.

Vores udgangspunkt er først og fremmest glæden ved at skabe, glæden ved farver og glæden ved at stå i sin egen verden, hvor der intet andet er til stede end det næste penselstrøg. Derudover giver det en stor tilfredshed at få et resultat på lærredet, som vi gerne vi udtrykke. Vi finder stor inspiration i naturen og det nære omkring os.

Vi har fundet det meget spændende at male billeder til denne udstilling, hvis tema er ”Paradisvejen”, og Ingemanns Julesalme ”Julen har bragt velsignet bud”, som har fået os til at male andre motiver, end vi ellers plejer.”

Udstillingen kan ses indtil 3. januar 2021 i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor emeritus Leo Hansen.

Der er nu krav om at der bæres mundbind i kirker når man ankommer, forlader eller bevæger sig rundt, derfor er det belsluttet at der ikke fejres nadver på søndag, men Præsten og menighedsrådet har lagt hovedet i blød for at finde en sikker måde at fejre på fremover.

Se indlæg på Birkebjergkirkens Facebook profil. Der kommer snart en opdateret vejledning her på siden.

Kære venner i Birkebjergkirken Siden 18. maj har kirke- og trossamfund i Danmark været genåbnet – der er dog restriktioner, som vi selvfølgelig skal holde for at passe på hinanden. Det er blevet hverdag og så alligevel ikke … og der bliver løbende strammet og slækket alt efter smittetrykket. Vi ændrer nedenstående beskrivelse i takt med at myndighederne ændre restriktionerne.

Download vejledning her