Kunst i Birkebjergkirken

Birkebjergkirken har igennem snart 30 år nydt godt af skiftende kunstneres arbejder. Der er 4-6 udstillinger om året med primært lokale kunstnere – altså kunstnere fra Sydsjælland. Det er udstillinger med meget vekslende udtryk – primært værker, der kan hænge på væggene – alt fra silketryk, stofapplikationer over malerier, tegninger til fotografier.

Du kan se udstillingen i kirkens åbningstider eller efter aftale med præsten Nana Green (nana@birkebjergkirken.dk – tlf. 30 53 17 55) eller Leo Hansen (tlf. 61 69 03 93)

Anden kunst i kirken

I kirkesalen har vi også et par værker som indgår i salens indretning og rent praktisk i forbindelse med kirkehandlinger.

Dåbsfadet er skabt af en glaskunstner fra Fensmark, ligesom tekstilkunsten er skabt af en lokal tekstilformidler fra Næstved.

Først weekend i september medvirker Birkebjergkirken også som en del af Åbent Atelier Næstved. Vi er et af mange steder i kommunen, hvor kunstnere viser deres arbejde frem. En stor del af de kunstnere, som vi har haft glæde af gennem årene, åbner også deres gallerier, værksteder og hjem denne weekend. Åbent Atelier Næstved er en årligt tilbagevendende begivenhed med fællesudstilling i Kunstforeningen og derefter en rute, hvor alle interesserede kan besøge kunstnerne lørdag og søndag i den første weekend september.

Udstillingerne i Birkebjergkirken kan ses i kirkens åbningstider: Bl.a. søndage kl. 10.30 til ca. 12.30 (se kirkens program andet sted) og efter aftale med enten kirkens præst Nana Green (tlf. 30531755, e-mail: nana@birkebjergkirken.dk) eller Leo Hansen (tlf. 61690393), som begge gerne efter aftale åbner og fremviser udstillingerne – både i dag- og aftentimer.

Fernisering afholdes på førstnævnte dato kl. 12.00 – 13.30
Ferniseringerne begynder altid med en præsentation af kunstneren som, hvis de selv ønsker det, får ordet. Ofte bliver der også mulighed for at stille spørgsmål til værkerne og arbejdsmetoder.
I udstillingsperioden er det som regel også muligt at købe værkerne.

Klik på kunstner eller billede for at se mere.

Ramt og rørt – skabertrang i Birkebjergkirken gennem 30 år” – var vores jubilæumsudstilling med flere af kunstnerne, som har udstillet gennem tiden i Birkebjergkirken.

NUVÆRENDE OG KOMMENDE UDSTILLINGER

  • 3. maj til 28. juni 2026: Kira Pedersen, Holmegaard – fernisering søndag d. 3. maj kl. 12-13.
  • Lørdag d. 5. september til søndag d. 6. september 2026: Åbent Atelier Næstved – Majid Hoseini og Nana Holm Green udstiller
  • 20. september 2026: Fernisering af ny udstilling
    Kunstudvalget er i gang med at arbejde på programmet for efteråret og vinteren.

____________________