Tråde fra fortiden syet ind i nutiden

Kunstudstilling fra 14/5 til 25/6-2023 med værker af Tina Sommer Paaske

Søndag d. 14. maj er der fernisering på en ny kunstudstilling i Birkebjergkirken.

Denne gang er det Tina Sommer Paaske der udstiller sine værker.  Hendes foretrukne materiale er stof – og det vil også være hendes tekstilkunst, som kan opleves i udstillingen. Kirkens kunstudvalg har blandt andet valgt samarbejdet med hende fordi det er fascinerende at se detaljerigdommen som træder frem i ved hjælp af stof, tråd og indfarvning.

Tina Sommer Paaske fortæller: I mit arbejde med tekstilkunst kommer inspirationen oftest fra et møde mellem følelser og øjet, der ser. Stemninger der langsomt udvikler sig i mit indre, springer ud som idéer og vokser til noget mere konkret. Et visuelt udtryk som jeg kan forme med mine hjemmefarvede og trykte stoffer. Tilblivelsen af mine værker er en langvarig proces og jeg lægger oceaner af tanker og følelser ind i mine værker undervejs, de er meget personlige og hånden på hjertet, så er det ren terapi for mig.”

Gudstjenesten begynder kl. 10.30, selve ferniseringen kl. 12.00 og der er åbent frem til kl. 13.30

Pastor emeritus Leo Hansen står for søndagens tale, som også vil have inspiration fra Tina Paaske sommers udstilling.

Udstillingen kan ses i kirkens åbningstider eller efter aftale. Kontakt pastor emeritus Leo Hansen på tlf. 61690393 eller kirkens præst Nana Holm Green på tlf. 30531755.

Kontaktoplysninger til kunstneren

Website:                                         www.tinasommerpaaske.dk

FB:                                               Fiber Art by Tina Sommer Paaske | Facebook

IG                                                   https://www.instagram.com/tinasommerpaaske/?hl=en

SAQA (Studio Art Quilt Associates)  Juried Artists | SAQA – Studio Art Quilt Associates