Tilbage i Livet

Claus kom tilbage til livet efter voldsomt kollaps

Claus Søndergaard fra Aalborg gik ned med stress og depression og endte i total opløsning. Men Vandreture, tro, psykologi og den nære familie hjalp ham på fode igen. Lørdag den 23. november fortæller han hvordan.

Claus Søndergaard levede i livets overhalingsbane, indtil det sagde fuldt stop. Lørdag den 23.11.2019 kl. 14-16 fortæller han om forliset og det vendepunkt, der blev hans redning.

Foredraget finder sted i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4 i Næstved, og tager afsæt i hans bog: “Tro, stress og depression – i verdens lykkeligste land”, (2017) der i foråret udkom i 2. oplag.

Det hele starter med, at Claus Søndergaard begynder på et nyt arbejde med iværksættelse og opstart af ”Den Sikrede Institution Kompasset” for Region Nordjylland.

Claus´ afsæt er store ambitioner og gåpåmod, men oplever i arbejdet med svært kriminelle børn og unge en voldsom deroute, der begynder med stress, depression og selvmedicinering. Han kan – eller vil – ikke erkende, at han er syg. Det ender med et voldsomt kollaps, som han intet selv husker fra. Han indlægges på en psykiatrisk afdeling, og fra da af starter rejsen tilbage til livet. Han får hjælp af sin leder og en psykolog, af venner og familie. Desuden henter Claus hjælp i sin tro og i forskellige teknikker til at finde ro. 

Pris: kr. 50,00 for foredrag og efterfølgende kaffebord.

Kontaktpersoner: 

Jane, mobil nr.: 29784374

Marianne, mobil nr. 40284429

Bogen kan købes i Boghjørnet i kirken kr. 200,00