Formand for menighedsrådet: Stine Brejner har ordet. En af gospelkorets sange lyder i omkvædet således: Jeg vil aldrig forlade dig, jeg elsker dig. Første vers siger: Glemmer en moder sit barn? Den baby, hun bar? Nej – og gjorde hun det, så ville jeg ikke glemme dig. Vers to: Jeg har skabt dig, jeg kender dit hjerte. Jeg husker dine dage, den byrde du bærer. Jeg elsker dig, jeg glemmer dig ikke, jeg har skrevet dit navn på min hånd. (Inspiration Esajas 49, 15-16). Ingen af os går igennem livet uden at møde dage, vi helst var foruden, tunge byrder, oplevelser som er svære at gå igennem og svære at se tilbage på. Jeg har indtil nu ikke fundet nogen hurtig løsning – på nudansk quickfix – til at fjerne problemer fra mit liv. Men jeg har gennem tiderne oplevet, at det at have et fundament, et fast udgangspunkt, som jeg kan vende tilbage til og insistere på eksisterer, når det bliver tungt omkring mig, gør at jeg ikke føler, at jeg står helt alene og alt er tabt. Som i teksten i Esajas er det værd at huske på, at Gud siger, han husker os, vi er tegnet i Hans hånd. Der står ikke, at vi skal have problemfri liv, men at Gud kender den byrde, vi bærer. En delt byrde er halvt så tung – så del dine byrder med familie, venner og – ikke mindst – tal med Gud om det. Han husker dig, Han elsker dig og har dig tegnet i sin hånd. Og velkommen til næste gospelgudstjeneste – måske synger koret lige præcis ”I will never leave you”! Jeg ønsker alle en god, velsignet sommer!