Nyhedsblad og kalender juni – juli

Download

Da 2020 begyndte, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle sidde her i maj og skrive følgende sætning til menighedsbladet: ”Nu kan vi endelig åbne kirkerne, efter Danmark har været lukket ned siden marts måned”.

Jeg skriver dette, efter vi har fejret den første gudstjeneste i mere end 2 måneder. Det var godt at være sammen.

Selvom jeg har talt med en stor del af jer, der kommer fast i kirken – i telefonen eller har skrevet mails og andet, så er det altså godt at ses og tale sammen igen – uden telefoner og web-kamera.

Peters prædiken berørte det, som tankerne også kredser om i forberedelserne til en dialogprædiken, som skal bruges 2. pinsedag med andre kirker i Næstved: At være en del af den store helhed. Sidde sammen på den store stamme. At være ét i Kristus.

Vi har prøvet for en tid at være hver vores gren på træet, og ikke helt kunne fornemme resten af trækronen – resten af fællesskabet. Men jeg håber, at vi alle sammen har erfaret nogle af frugterne ved at være på træet.

Frugten er det, der kommer ud af grenene på træet. Vi skal gerne bære frugt – have noget med os, som er til glæde for os selv og for andre.

I tiden med nedlukning og fysisk afstand har jeg kunnet høre, hvordan nogen af jer delte, at andre havde været til opmuntring og delt af deres ”frugt” ved f.eks. at ringe, tilbyde indkøbshjælp, kørsel eller lign.

Du har måske også oplevet, at naboer eller familien har været til glæde for dig – eller du har fået lov at være til glæde for andre med det, du er blevet givet af humør, talenter, tid osv. At der nogen gange ikke skal mere end et telefonopkald til.

Det er vigtigt, at vi giver frugt til vores omgivelser: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, gavmildhed, troskab, mildhed og selvbeherskelse.

Det er alt sammen noget, der er brug for i gode og sunde fællesskaber.

Så hvis du ikke allerede gør det, så er min opmuntring til dig: Begynd din dag med at spørge Gud, om du har noget frugt, du skal dele med nogen i dag? Se ikke ned på, om den frugt du har, er stor og saftig eller lille – og i dine øjne ubetydelig. For det er heldigvis ved at holde sig tæt på Gud – at være på træet – og gennem det Guds ånd virker i os, at det vi har, og deler med og giver til andre – kan blive saftigt og livgivende for os selv og for andre.

Ud-fordring til kirken!

En refleksion fra kirkens præst, Nana Green, over sammenfaldet mellem Kristi Himmelfart og genåbningen af kirkerne i Danmark

Kristi himmelfartsdag, d. 21. maj 2020

Der skal ikke herske tvivl om at vi glæder os til at slå kirkebygningens døre op for offentligheden – for dig, mig og alle andre – og på søndag sammen fejrer gudstjeneste for første gang i 2 måneder. Du kan læse mere om det på vores hjemmeside eller et senere opslag her på Facebook.Havde vi kunne nå at blive klar til i dag – Kristi Himmelfartsdag – så havde vi nok allerede været samlet i dag; det var i hvert fald hvad jeg personligt kunne have haft lyst til, ligesom mange af vores venner i folkekirken er det, på den dag hvor vi mindes, det vi kalder Kristi himmelfart.

Tankevækkende er det dog, at netop en af denne højtidsdags tekster – Apostlenes Gerninger 1, 1-11 – indeholder et klart løfte og en ud-fordring*.Ja, før jeg vil sige hvad ud-fordringen er, så vil jeg selv kommentere hvorfor at jeg skriver udfordring med bindestreg:
I økonomi og jura er en “fordring” et krav en person eller selskab har mod en anden part. Fordring kan også beskrives som et “krav som en person forsøger at leve op til, fx. af etiske eller religiøse grunde” (fra ordnet.dk).Og “ud-fordringen” Jesus giver er, at vi skal forsøge at leve op til at vi skal UD!
Også selvom vi i dag, og på søndag, rundt i hele landet glæder os over at vi kan komme ind og være sammen inde i kirken.

Jesus ud-fordrer disciplene til at tage imod Guds hellige ånd, lade den give kraft og styrke til at gå ud og fortælle om ham og det de har erfaret.
“Det skal I gøre …” som formuleringen er i Bibelen 2020 fra Bibelselskabet. “… først i Jerusalem, så i Judæa og Samaria og senere i hele resten af verden”. Først i det nære og hjemmevante, så videre og videre ud – ja, også der hvor I normalt ikke ville sætte jeres ben … men det er en helt anden prædiken, som jeg stadig husker min kollega gav for nogle år siden med spørgsmålet: Hvor er dit Samaria? (Hvis du ikke kender betydningen af Samaria, så kan jeg kort nævne at det var et landområde og nogle mennesker, som jøderne helst undgik og gerne gik en omvej for at undgå).

Men udgangspunktet var først i det nære – og så ud i hele verden.Måske har vi brug for at genopdage at vi skal ud – ud i det nære og det er er lige omkring igen? Og så bevæge os derfra og videre ud. Ikke længere ind, men videre ud.
Ud fra og ud af vores hjem.
Ud fra og ud af vores kirker.
Ud, der hvor alle ikke er som mig.
Ud, der hvor vi ikke hjemmevant bevæger os rundt eller får sat os lidt for mageligt til rette.
Ud, hvor vi ikke har så meget ejerfornemmelse.
Ud, hvor vi er på udebane.

Jesus lover at vi bliver givet noget – og udfordrer os til at give det videre.
Kristi Himmelfart er ikke en dag hvor vi fejrer at Jesus bliver fjernet fra os og tages væk til et bedre sted. Denne højtidsdag er nærmere indledningen til eller fortsættelsen af en fejring der kulminerer til pinse. En fejring af den treenige Gud. En fejring af at Gud nu er helt tæt på – og sammen med den enkelte af os. Vi behøver ikke ypperstepræster – sådan en særlig hellig præst til at gå som stedfortræder ind til Gud, nej, du og jeg har lov at komme helt tæt på Gud. Du og jeg skal erfare Gud selv.

Erfare en Gud i og med os – med ærlighed og kærlighed. Med vejledning og forklaring. Det kan virke – og ja, det er underligt og mystisk … og som jeg sidder her og skriver dette, så håber jeg, at du har lyst til at åbne dig for det mystiske og fantastiske møde – hvad enten det er første gang eller du har gjort det ofte. Åbne dig for en nærværende Kristus gennem Guds ånd. Og åbne dig for din omverden – hvor Gud også er.

Er du en af dem, der har haft din faste gang i Birkebjergkirken, så husker du måske vores sætning: “Åben for Gud og åben for mennesker”. For os er min bøn: Genåbning for Gud og mennesker.
Ikke en genåbning til at putte os i kirkebygningen med det trygge og velkendte, mens vi gemmer os for den farlige omverden. Men en genåbning for både løftet og ud-fordringen. “Det skal I gøre.” Åben dørene, fejre, glædes, tage imod – og gå så ud af de åbne døre igen.

Jeg tror på, at der til os alle lyder en ud-fordring hver dag: Vær åben for Guds ånd. Vær åben for hvor den leder dig hen, og hvad den giver af styrke og andet godt Tag dét med dig ud af den åbne dør – og vær åben for Gud og mennesker på din vej ud i verden.

Til sidste vil jeg tillade mig at være meget lokal:
I dag på Kristi Himmelfartsdag – hvor mange kirker genåbner og fejrer – der håber jeg, at Birkebjergkirken må være og blive et ud-gangspunkt for mennesker. Hvor vi både kan blive i Guds kærlighed, men også bliver ud-fordret til at gå ud sammen med den.
Er du ikke så bekendt med Birkebjergkirken, så skal du vide at du er velkommen – den er for dig, der er åben for Gud og – eller – åben for mennesker. Du ved selv hvor din åbenhed tager sit udgangspunkt – det er det bedste sted at begynde.

Jeg glæder mig til at vi ses i og uden for kirkebygningerne.