Kirken har en ansat præst på deltid. Hun hedder Nana Holm Green

Nanas træffetid er normalt tirsdag og torsdage efter aftale, eller de søndage, hvor hun prædiker. Du kan ringe eller skrive og lave en aftale med hende på:
Mobil: 3053 1755 eller nana@birkebjergkirken.dk
Hvis du har brug for
- En, der lytter
- En, der vil bede for dig eller for noget der bekymrer dig
- En, der kan hjælpe dig med svar på spørgsmål. Det er ikke sikkert at hun kan svare på dem, men så kan I gå på opdagelse i svarene sammen.
Åndelig medvandring:
Få selskab på din livs – og trosvej – uanset hvor kort, lang eller ujævn du synes vejen er. En åndelig medvandrer er en, der går med dig på et stykke af vejen, lytter og ser med, når du går på opdagelse i din relation til Gud.
Man mødes ca. 1 gang om måneden til knap en times samtale.
Nana er gift og har to voksne døtre. Hun har en baggrund med flere
facetter, bl.a. en uddannelsesbaggrund som både håndværker og akademiker –
fra et svendebrev som typotekniker til kandidatgrad fra Københavns
Universitet. Tiden på retorikstudiet har bl.a. budt på en studiepraktik
hos Danske Kirkers Råd og specialeskrivning om Kierkegaards retorik i hans
opbyggelige taler.
Efteruddannelsen indeholder en coachuddannelse og kursus i Ignitiansk
spiritualitet og samtale.
Hun har været børne- og ungepræst i Osted Frikirke siden 2015, inden da har hun
bl.a. siddet med i Missionsforbundets børn- og Unges ledelse i mange år
(2001-2017 – de sidste 6 år som formand for styrelsen) og i januar 2019
sluttede hun en 2-årig deltids- og projektansættelse i Det danske
Missionsforbund.