Nana Green har ordet
I efteråret fik jeg min cykel med til Næstved og kunne begynde at cykle fra mit nye hjem til kirken. Det var ved at være længe siden jeg havde cyklet sidst, så jeg tillagde den første tunge cykeltur til kirken, at jeg var i usædvanlig dårlig form. Det var det nok også lidt formen, som spillede ind, men en af de efterfølgende dage fik jeg trykket på dækkene med mine fingre og kunne mærke, at dækkene faktisk manglede en del luft.
Jeg fik lånt en cykelpumpe hos naboen og fik pumpet begge cykeldæk behørigt op, så dækkene nu var luftfyldte og spændte.
Den næste tur på cykel til og fra kirken gik flere minutter hurtigere og føltes slet ikke så tung at cykle.
Når dækkene er flade, så skal de lappes. Har dækket tabt luft, så skal det pumpes. Ellers bliver det unødigt tungt at træde i pedalerne og køre med dem.
Det er ikke bare et praktisk cykelråd, men også et billede som du kan bruge i forhold til livet og hverdagen. Det er tungere at køre på flade dæk – også når det er livets dæk, der taber luft.
Vi har brug for luft i vores dæk – og jeg tror på at den særlige luft er Guds ånd i os. Vi har brug for at lade den få plads og være i os, lytte til den og lade Gud være den der lapper os, når vi punkterer eller være den der giver os livsånde – luft – til den videre færd på vejen.
Hvordan har dine livs dæk det for tiden? Mangler de luft? Er du punkteret?
Og hvordan kan du give plads og tid til at blive lappet og få ny luft fra Gud?